Dit hjem er det sted, hvor du hører til og tilbringer det meste af dit liv. Det betyder selvfølgelig, at det er et helt særligt og unikt sted i dit liv, hvor du har dine helt egne regler og selv bestemmer. Dette gælder særligt den måde, du vælger at indrette dit hjem på.

 

Faktisk behøver det ikke at være dyrt at indrette dit hjem på en stilfuld måde, som ikke kun er pæn at skue, men også praktisk. Din dagligstue vil typisk have et smukt sofaarrangement omkring fladskærmsfjernsynet eller pejsen. Der vil måske endda være flere sofaer i forskellige hjørner. Du har bogreoler og kommoder, og har derudover også nogle skønne tæpper på gulvet, som matcher malerierne og billederne på væggen.

 

Det er et lækkert sted at være for både venner og familie! Men som tiden går, kan det dog være, at du føler, at det er tid til et nyt møbel i dagligstuen eller inde på hjemmekontoret. Dette ”nye” behøver ikke at være noget stort eller dyrt møbel, men kunne bare være en smart og anderledes stigereol.

 

Indret stuen med en stigereol

En stigereol eller trappereol er et møbel, som er en variation af den klassiske bogreol. Som sådan er der tale om en reol, som i design mest af alt minder om en stige med trin. Hvert stigetrin er reelt en hylde i reolen, som du kan bruge til at stille smukke potteplanter på, pyntenips eller endda bøger.

 

Fordi stigereoler har et anderledes design, som bryder med de traditionelle møbler i dit hjem, kan den være et godt og frisk indspark til indretningen i hjemmet.

 

Samtidig kommer trappereoler også i forskellige størrelser og forskellige farver, så der altid er noget lige netop for dig. Du kan således købe både reoler i naturfarver eller malet sort, hvid, brun, eller endda rød for at skabe lidt ekstra spice i hjemmet! Du kan finde inspiration her, hvis du vil læse mere om stigereoler.

 

Hvilke fordele er der ved stigereoler?

Den nok største fordel ved at indrette med en stigereol er, at der er tale om et utraditionelt møbel, som bryder med resten af indretningen i hjemmet, men på en smagfuld måde, som også er praktisk.

 

Du kan med andre ord bruge din stigereol ligeså meget som en traditionel reol, om end der måske er en smule mindre opbevaringsplads på hylderne, fordi hver hylde bliver mindre opad. Til gengæld er designet på stigereolen så specielt og finurligt, at det for mange folk vil opveje den mindre hylde- og reolplads.

 

En anden fordel ved trappereoler er, at de faktisk ikke er så dyre som mange reoler på markedet. Typisk kan en god stigereol købes til under 1000 kroner, hvilket jo nok må siges at være i den lave ende af prisskalaen. Og så får man tilmed et møbel, som kan vare i årevis!