Når du står overfor, at skulle købe hund eller måske allerede ejer en hund, så er det vigtigt, at tænke sin indretning igennem. Her er der tale om både både møbler og fast inventar. En hund kan grisse en del – hvilket kommer med i pakken “at få hund”.
men hvad kan man gøre for, at hjemmet bliver en smule mere hundevenligt? Jo, der er nogle tiltag som kan implementeres i hjemmet og som vil gavne dig og din familie på sigt.
Vandskål og madskål
Madskålen er ikke det store problem, men det kan vandskålen i dén grad være. Mange førstegangsejere har igennem tiden begået den fejl, at placere en vandskål på et trægulv – eller på et gulvtæppe. Som nævnt før, så må vi bare erkende, at vores firbenede venner godt kan finde på, at grisse en del. Så når din hund drikker af skålen, så kan det ske, at den spilder vand – eller sågar kommer til, at vælte skålen.
Hvis man er lidt uopmærksom eller ikke er hjemme, så kan vandet altså ødelægge dit fine trægulv. Der findes naturligvis trægulve hvor vand ikke er noget problem, men plankegulve og ægte trægulve kan svulme op og ødelagt, hvis ikke vandet bliver fjernet relativt hurtigt.
Så det anbefales, at man køber sig et underlag til sin hunds mad- og vandskåle. Hvis man køber et underlag der er lavet specifikt til dette formål, så vil der være en lille kant så vandet ikke løber ud.
Alternativt skal vandskålen stilles et sted hvor gulvet godt kan tåle vand – eksempelvis på fliser i køkkenet.
Invester i en god støvsuger
Alt efter hvilken hunderace du har, så vil en kraftig og god støvsuger ikke være noget dårligt indkøb. Visse hunderacer kan fælde en del, hvorimod andre hunderacer fælder meget lidt – uanset hvad, så slipper du sjældent for hundehår i hjemmet overhovedet.
Ejer du hunderacer som Schæferhund eller Border Collie, så kan du godt forberede dig på, at ud får brug for en støvsuger mere end normalt, når de smider deres vinterpels.
Gem kablerne væk
Dette råd gælder især hvis du har en hvalp i hjemmet, som endnu ikke har lært hvad den må og ikke må. Nogle hunde – især unge hunde og hvalpe elsker, at gnave i ting. Dette gør de fordi de enten keder sig eller fordi deres tænder klør. Det kan nemlig klø ret kraftigt når deres tænder vokser ud. Det giver hunden lyst til, at “lindre” den kløen som den måtte mærke. Dette sker blandt andet ved, at bide i ledninger og kabler – måske også en sko i ny og næ.
Hvis du følger disse 3 råd så er du godt på vej mod et mere hundevenligt hjem.