Skal du til at indrette et badeværelse? Det kan godt være en lidt forvirrende proces, for hvordan indretter man egentligt et badeværelse på sådan en måde, at det ikke bare kommer til at ligne alle andre kedelige badeværelser? Naturligvis skal man tænke godt over alt det praktiske i badeværelset, men derudover kan man stadig godt få noget hygge ind i badeværelset og skabe en lidt varmere stemning, så det ikke bare blive ligesom alle andre. Her er nogle gode råd til indretning af badeværelset.

 

  1. Vær ikke bange for at hænge noget op på væggen

 

Man skal selvfølgelig have et spejl hængende på væggen og kroge til håndklæder. Det er som regel også alt hvad folk får hængt op på badeværelset. Der er dog ikke nogen grund til at stoppe der. Hvis du har et lille badeværelse, så kan det naturligvis godt være, at der simpelthen ikke er plads til mere. Hvis der dog er det, så kan det altid være en god ide med en sjov plakat, som kan hænge f.eks. over toilettet. Det giver både farver, stemning og pynter på en ellers kedelig væg. Det kan f.eks. være en fin farverig Thy Plakat du hænger op bag toilettet. Derudover kan det også altid være en god ide med en fin plante på badeværelse. Planter har både den naturlige effekt at de renser luften, men derudover bidrager de også bare med farver og en naturlig stemning, som gør badeværelset mere hyggeligt og mindre koldt.

 

  1. Udnyt alle de små pladser

 

På badeværelset kan man virkelig gøre en stor forskel med små ændringer. Det kan f.eks. være ting som at udnytte pladsen under håndvasken til at stille en fin kurv eller et flot skab. Er der plads nok kan du også hænge nogle fine reoler eller hylder op på væggene. Det giver både mere opbevaringsplads, så det hele kan virke mere organiseret, men derudover giver det også noget mere dybde til rummet, hvilket altid er godt til et badeværelse.

 

  1. Tænk praktiske løsninger

 

Når alt det er sagt, så skal man naturligvis stadig huske på, at det er et badeværelse. Derfor skal man selvfølgelig også tænke over de praktiske løsninger. Det er bl.a. ting som at have skridfaste og vandtætte materialer i badeværelse, en bademåtte foran bruseren, logiske steder til håndklæderne, osv.

 

Der var altså nogle gode råd og lidt inspiration til når du skal i gang med at indrette dit badeværelse. Vi håber, at denne artikel gav dig nogle nye ideer eller fik dig til at tænke over noget, som du måske ikke havde tænkt over på forhånd. Følger du disse tre råd og kombinerer dem med din egen personlige stil, så skal du nok få et hyggeligt badeværelse derhjemme.