En vintønde er ikke bare en beholder som er blevet brugt til at lager vin i. Efterfølgende kan de nemlig bruges til mange forskellige ting, blandt andet til at lave flotte og moderne vintøndemøbler af. Men hvordan bruger man gamle vintønder i den moderne boligindretning? Først og fremmest skal den have nyt liv. Den skal modificeres, og evt. behandles og males, hvis du ønsker den i en anden farve. Det ville dog være synd, da der er noget helt særligt over de autentiske vintønders udseende. Lad os se på hvad du bl.a. kan bruge dem til.

 

Brug den som vintønde bar

En af de mest populære måder at bruge vintønder på i boligindretningen, er at lave dem om til en vintønde bar. Toppen kan bruges som bord, hvor der mikses drinks og skænkes vin. Selve indersiden at tønden bruges som barskab, og opbevaring af alkohol, vin og alt hvad du ellers har brug for i en god bar. Tønden kan skæres over på midten på langs, så du har 2 åbne barskabe. Alternativt kan du skære en del af siden op, og evt. lave dem til låger. Det kræver lidt snilde og gør-del-selv mands kendskab. Hvis det ikke er dig, kan du få en tømrer eller snedker som er ferm med træ, til at hjælpe dig. Resultatet bliver en fed vintønde bar til hjemmet, som du uden tvivl ikke vil fortryde du investerede i.

 

Rustikt bord til stuen

Brug vintønden som et flot bord. Tønden kan bruges helt som den er, som et rustikt bord til stuen, baren eller vinkælderen. Den fungerer på den måde både som et praktisk bord, og en flot dekoration i hjemmet. Hvis du i forvejen godt kan lide at drikke et godt glas rødvin, er det oplagt at have et vintøndebord stående i hjemmet. Herfra kan der skænkes og serveres vin med stil, og vil uden tvivl imponere dine gæster. Et super fedt og moderne møbel, som man ikke ser hvor som helst.

 

Fra vintønde til vinreol

Det er oplagt at bruge en brugt vintønde, som vinreol. De åbner blot op i den ene side, og montere en hylde til vin, og du har dig dermed en unik og rustik vinreol. En af de fantastiske ting ved at bruge brugte vintønder som vinreol, er at man ofte stadig kan fornemme duften fra den vin som har været lagret i den. Indersiden af tønden vil være farvet meget mørkerød/lilla af rødvinen, og aromaen vil stadig sidde i det. Det givet et helt særligt præg, som en hver vinentusiast vil elske. Det er dermed den helt ideelle vinreol til vinelskere. Samtidig med at de er praktiske som vinreol, er vintønder også utroligt dekorative og robuste. De har det bedste fra begge verdner.