I Danmark har vi en lang og stolt tradition for at hejse det danske flag for at markere højtider og festlige begivenheder, både store som små. Vi hejser flaget til fødselsdage, dåb, bryllupper og begravelser, men også til almindelige festlige lejligheder. Flaget er et symbol, som vi alle kender og forstår og derfor bør alle haver jo selvfølgelig have en flot flagstang i haven, klar til enhver festlig lejlighed.
Din nye flagstang
Hvis ikke du allerede har en flagstang, eller hvis din gamle flagstang trænger til udskiftning, skal du først og fremmest træffe et valg. Nemlig om du ønsker dig en moderne glasfiberflagstang, eller den traditionelle flagstang i hvidmalet træ eller limtræ.
I dag er de fleste flagstænger fremstillet i glasfiber. Det er et billigt og meget let materiale, der holder sig utrolig godt i det hårde, danske vejr. En glasfiberflagstang kræver ovenikøbet meget lidt vedligehold for at bevare sit flotte, enkle udseende. Køber du denne med vippefod, gør du arbejdet ekstra nemt for dig selv.
Den traditionelle flagstang i træ et rent naturprodukt, hvilket også betyder at den med tiden vil lide under de danske vejrforhold. For at holde en flagstang i træ pæn gennem årene, skal du altså forvente noget mere vedligehold og selv under de bedste forhold skal du forvente en naturlig patinering med tiden.
Regler for flag i haven
Der er i Danmark ingen officiel flaglov. Der er flere gange forsøgt at gennemføre love omkring Dannebrog, men det er endnu ikke lykkedes. Til gengæld har vi en helt masse uofficielle ”regler” bygget på vores stolte traditioner. De danske flagregler lyder som følger:
- Flaget hejses ved solopgang, dog aldrig før klokken 8.00
- Flaget tages ned igen ved solnedgang
- Flaget må kun være hejst om natten, hvis det er fuldt belyst af f.eks. projektører
- Hejset må aldrig være slidt eller falmet
- Et udtjent flag må ikke smides ud, men skal brændes
- Flaget må på intet tidspunkt røre jorden, når det hejses eller tages ned
- Der må aldrig være mere end ét flag på samme flagstang
Selv om der ikke er en officiel lov, der fastslår at du skal følge flagreglerne, sætter de fleste danskere stadig en stor ære i at følge vores traditioner. Disse bliver overleveret fra generation til generation, så også vores børn forstår symbolikken bag det danske flag og glæder sig over det, hver gang det hejses.