Du kan give dit hjem mange forskellige udtryk. En af de elementer alle har i sit hjem er lamper og belysning. Hvis du har et hus med træloft, trævægge, eller bare godt kan lide detaljer i træ, har du mulighed for, at pynte din indretning med trædetaljer i form af lampedele. Her kan man både få træfatninger ligesom man også kan få rosetter i træ, til at skjule ledningsudtaget i loftet.

Træroset

En lamperoset (også kaldet baldakin) bruger man til at sætte i loftet, for at skjule strømudtaget. Rosetten hjælper altså med at skjule det sted, hvor du har din lampes ledning monteret. Dette strømudtag, eller en samling af ledninger er som regel ikke det kønneste at kigge på og derfor er en roset en fantastisk måde at skjule denne på.

Træfatninger

En fatning er den del på lampen hvor selve pæren skrues i. Ligesom rosetten, kan den rette fatning være med til at sætte et helt unikt aftryk på din indretning. Nogle lamper har en lampeskærm, hvor fatningen ses tydeligt, og her er det især vigtigt med en fatning man synes er værd at kigge på. Fatninger hører med til alle lamper, men kan købes separat hvis du gerne vil bygge din egen lampe.

Hvis du allerede har investeret i nye træfatninger og rosetter til dine lamper, er der et par andre ting, der kan være med til at fuldende den hyggelige ”træstil”. Hvad end du vil bruge disse komponenter i sommerhuset eller bare derhjemme, er de med til at skabe en utrolig hyggelig stil. Her kommer to andre ting, der er med til at fuldende den hyggelige oplevelse.

Stofledning

Ledningen kører ned til selve lampen eller fatningen, gennem rosetten, startende fra lampeudtaget. En populær måde at spice sin lampe op på, er ved hjælp en lækker stofledning i god kvalitet. Disse ledninger kan i dag fås i alverdens forskellige farver, så du kan få lige præcis den der passer til din indretning derhjemme.

Lyskilde

Lyskilden er svær at komme uden om, når vi taler om lamper. Den lyskilde du vælger at sætte i din lampe, kan have stor betydning for, hvilken slags lys lampen kaster fra sig. Hvis du har en lampe hvor der er frit udsyn til pæren, eller hvis pæren hænger frit fra en fatning, kan du med fordel vælge en hyggelig dekorationspære, som ikke skærer i øjnene. Hvis pæren derimod sidder i en lukket lampeskærm, skal der være noget mere power på, før lampen giver det lys du har brug for.